Det teoretiske udgangspunkt finder vi i teorierne om æstetiske læreprocesser. Det betyder, at vi med udgangspunkt i oplevelsen undersøger interaktionsformer, analyserer og opløser en given situation i dens komponenter og konstituerer en verden af enkeltfænomener. Dette giver den enkelte flere nuancer at reflektere over og skaber mulighed for, at tilrettelægge bedre relationer.
I en konfliktløsning ville modellen fungere således:

 

Grafisk fremstilling

Problemfyldte situationer kan man kende ved, at to parter står over for hinanden: Et dårligt samarbejde (interaktionsform) skyldes f.eks. at en person føler sig forbigået ved en forfremmelse. Personen oplever måske at han står som taberen over for chefen og den forfremmede.
Men skal problemet løses, må vi analysere hvilke dilemmaer problemet består af.

Dilemmaet knytter sig til personen og er de motivationer personen har for, at gå i konfrontation. Dilemmaet har to sider, men det føles for personen, som var det et valg mellem pest og kolera. ”Skal jeg fortælle min chef at jeg er skuffet og risikere en konfrontation eller skal jeg fortsætte en arbejdssituation hvor jeg er utilfreds?” Ved at analysere dilemmaet, og tilføre erkendelser og redskaber til de involverede, får denne handlemuligheder til at genetablere positive relationer til hinanden.